Villa Villakulla
 
Inklusion i Villa Villakulla - fra forældrebestyrelsen

Inklusion og Marte Meo i Villa Villakulla

 

Inklusion og Marte Meo:

I dag skal man i alle dagtilbud i Danmark, arbejde med inklusion. I Villa Villakulla benyttes Marte Meo som pædagogisk tilgang. I praksis er der forskellige principper at arbejde efter, bl.a. at se barnets initiativ, bekræfte og følge initiativet, hjælpe barnet med at vælge et nyt initiativ og at sætte ord på egne handlinger.  

Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er udviklet efter den overbevisning, at mennesket udnytter sine kompetencer optimalt, når udviklingsprocesser opmuntres og fremmes ud fra menneskets egen drivkraft.

 

Vi sætter ord på andre børn og omgivelserne. Vi giver barnet viden om andre børn og gør det muligt for barnet, at blive socialt opmærksom og inkluderende. Vi hjælper barnet med at lære sprog og forstå omgivelserne. På den måde hænger Marte Meo rigtig godt sammen med inklusion. I Villa Villakulla er det den røde tråd igennem arbejdet med vores børn.

 

Hvordan kan jeg som forælder støtte op om inklusion:

Som forælder er der nogle ting man kan huske på i hverdagen, ting som alle vil hjælpe med til at gavne inklusion i Villa Villakulla. Det kunne f.eks. være:

 

·         Vise omsorg for børnefællesskaberne og ikke kun eget barn.

 

o   Eksempler fra hverdagen:

-          Forældrene kender navnene på de andre børn og bruger navnene.

-          Forældrene tager sig tid til at snakke og lege med andre børn, når de bringer og henter.

-          Børnene oplever, at deres forældre er empatiske over for andre børn.

-          Forældrene støtter op om deres børns venskaber.

-          Omtale personale, andre forældre og andre børn positivt i deres eget barns nærhed.

 

·         Være i åben dialog med medarbejderne om børnefællesskabernes vanskeligheder og glæder.

o   Eksempel fra hverdagen:

-          Når dit barn kommer hjem og fortæller om en konflikt med et andet barn, så lyt til hvad dit barn har at fortælle om episoden. Spørg gerne ind til hændelsen og prøv at fokuserer på dit eget barns handlemuligheder, hvis en lignende situation opstår (hvad skete der så? hvad gjorde du så? hvad kunne du have gjort i stedet for, hvad kan du gøre næste gang?). Anerkend, at det var noget rigtig øv, UDEN at tale dårligt om det andet barn i konflikten. Det er langt bedre at sige til dit barn, at du godt kan forstå, at det blev ked af det, i stedet for at sige, at det andet barn var en møgunge. Spørg ind til, om konflikten blev løst og de blev gode venner igen.

-          Episode på legepladsen, hvor et barn skubber et andet barn op mod væggen. Barnet bliver skræmt af episoden og fortæller sine forældre om episoden derhjemme. Næste dag fortæller forældrene personalet om episoden, og går derefter over til det andet barn og snakker med barnet om det, der er sket dagen i forvejen. Til slut spørges, om det andet barn kunne tænke sig, at komme med hjem og lege.

 

·         Medvirke til at skabe rammer for alle børns deltagelse i og uden for børnehaven.

o   Eksempel fra hverdagen:

-          Et barn bliver fem år og vil gerne have alle stuens børn med hjem. Hendes forældre støtter dette ønske. Næste dag kommer forældrene med en indbydelse til stuen. Hele dagen taler børnene om den kommende fødselsdag.

 

·         Orientere sig mod personalet og de andre forældre som en del af en større helhed (voksenfællesskaberne og børns fællesskaber).

o   Eksempel fra hverdagen:

-          Holde fællesarrangementer og forældremøder flere gange om året, hvor forældrene har mulighed for at tale sammen og lære hinanden at kende. Nogle af forældrene får måske så gode relationer, at de ofte tager en lille snak i garderoben, eller kommer på besøg hos hinanden, både børn og forældre.

-          Forældrene overholder aftaler/mødetider.

-          I børnehaven hænger en telefonliste, som kan ”hjælpe” forældrene med at lave legeaftaler. Forbyd aldrig dit barn, at lege med et andet barn.

-          En pige og en dreng har leget hele dagen. Da pigen skal hjem, spørger hun sin mor, om drengen må komme med hjem. Pigens mor siger, at det ikke kan blive i dag, men hun vil ringe til drengens mor, for at lave en aftale. Tre dage senere er der lavet en legeaftale. Pigens mor skal hente både pigen og drengen. Hele dagen er begge børn i super humør og venter på, at de bliver hentet.

-          Hvis dit eget barn er i en periode, hvor det har svært ved at indgå i fællesskaber, så er det en rigtig god idé, at være åben omkring det i forhold til personale og de andre forældre. Hvis man som forælder kender til dit barns situation, er det også meget nemmere at ”rumme” dit barn og tage hensyn, hvilket også vil være med til at lette hverdagen for dit barn. 

 

Forældrebestyrelsen i Villa Villakulla vil gerne bede alle forældre om at bakke op om det inklusionsarbejde, som pædagogerne dagligt lægger mange kræfter og meget hjerteblod i at udføre. Hvis vi som forældre er opmærksomme på de ting, der lige er nævnt, så er vi alle med til at gavne inklusion og gøre hverdagen bedre for vores børn. Samtidig være med til, at give dem den bedste start på livet.

 

 

 

Inklusion for de interesserede

Som tidligere nævnt, skal man i Danmark arbejde med inklusion i alle dagtilbud. Inklusion er ikke fast defineret og handler ikke kun om, at inkludere noget specifikt eller ”anderledes børn”, eller et fællesskab, hvor alle skal indpasse sig (integreres). Derimod handler inklusion om fællesskaber, hvor der er plads til hinandens forskelligheder, både i børnegruppen, personalegruppen og i samarbejdet med forældrene. I Villa Villakulla er der skabt stor fokus på, at skabe det mest inkluderende miljø for alle, så vi får et miljø, hvor alle føler, de hører til. Inklusion hænger rigtig godt sammen med børnehavens værdigrundlag, pædagogikken og den pædagogiske metode (Marte Meo). Inklusion fordrer i børnehaven læringsmiljøer og fællesskaber, der tilgodeser alle børn. Læringsmiljøer skal forstås meget bredt. Det kan være personalet, atmosfæren i børnehaven, fysiske rammer, aktiviteterne og de metoder der bruges, til at fremme børns læring. Formelt som f.eks. morgensamling, voksenstyrede aktiviteter eller fællesspisning. Uformelt som f.eks. de fællesskaber, der spontant opstår børnene imellem og mellem børn og voksne baseret på venskaber og/eller fælles interesser. For at inklusionsprocessen kan lykkes, er det ikke bare en sag for personalegruppen. Der er tre aktører, som alle er medvirkende til, at inklusionen lykkes.

 

·         Personalegruppen i børnehaven

·         Forældrene

·         Børnene

 

Forældre har meget stor indflydelse på deres børns tilgangsvinkel til andre børn, forældre og personale. Det er derfor meget vigtigt, at alle forældre føler sig som en del af børnehaven, og også bidrager til fællesskabet og inklusionen. Over for børnene er både forældre og personale rollemodeller, der også har til opgave, at skabe de fysiske og psykiske mest inkluderende rammer, samt at italesætte det for børnene på deres forståelsesniveau. Inklusion er at undgå eksklusion.

At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab og altså som en vigtig del af institutionen.

 

-          Forældrebestyrelsen i Villa Villakulla