Villa Villakulla
 
Marte Meo

Marte Meo i Villa Villakulla

(Nedenstående kan læses i et pdf dokument - se under bilag)

I Villa Villakulla har vi siden 2009 arbejdet målrettet på at integrere Marte Meo metoden som et pædagogisk redskab. Derfor vil I som børn og forældre møde følgende:

Professionelle voksne der har fokus på, hvad der skal til for at opnå et udviklende samspil med jeres barn.

 

Herunder vil der blive præsenteret eksempler fra hverdagen i Villa Villakulla efterfulgt af forklaringer på, hvordan vi arbejder med Marte Meo.

Eks.: Pædagogen Line kommer ind i vuggestuen for at sige god morgen. Vuggestuen sidder ved bordet og spiser frugt. Jens 1 år, tager et initiativet ved at se på og lave vinke bevægelse til Line. Stuepædagogen ser Jens initiativ. Hun følger, bekræfter samt benævner Jens initiativ ved at sige. ”Ja, Jens. Du vinker til Line.”

  • Vi ser de initiativer barnet tager. Dette giver os mulighed for at se, hvad der optager barnet og vide, hvor i deres udvikling de er. Vi er sikre på at støtte deres udvikling der, hvor barnet er.
  • Vi følger barnets initiativer. Det er en stor anerkendelse for mennesket at blive fulgt i initiativet. Barnet opnår bedre selvværd og ønsker at tage flere initiativer.         
  • Vi bekræfter barnets initiativ. Vi lære barnet gode adfærdsmodeller, når vi bekræfter deres initiativer. Barnet oplever glæde og stolthed samt opnår større selvregistrering.
  • Vi benævner barnets initiativer. Her lære barnet sproget, det øger koncentrationen, og barnet opnår bedre selvregistrering. Barnet lærer at præsentere sig selv.

 Eks.: En stue fra børnehaven er på gåtur. Børnene får at vide, at de skal gå inde på fortovet.  Vi har udvalgt et handlingsorientereinitiativ som de forstår. De ved nu, at når vi er ude i trafikken, går vi på fortovet.

  • Vi udvælger barnets initiativer. Vi fortæller og viser barnet, hvad det må i stedet for, hvad det ikke må. Vi hjælper barnet med at lære, hvilke initiativer er passende at tage.

 

Eks.: En voksen skal hjælpe 20 børn med at få overtøj på i garderoben. Hun er ved at lære et barn at lyne jakken. Der er 3 andre børn, der gerne vil have hjælp, de stiller sig op lige ved siden af den voksen og siger Line, Line, Line vil du hjælpe. Den voksne sætter ord på sig selv og siger. Jeg hjælper lige Michael færdig med at lyne jakken. Jeg kan se at Benjamin, Sofus og Katrine står og vil have hjalp. Jeg skal nok hjælpe jer om lidt. Den voksne sætter ord på de andre børn, og børnene kigger rundt og ser på hinanden, de bliver socialt opmærksomme.

  •  Vi sætter ord på os selv som voksne. Vi hjælper barnet til at lære os at kende som voksne. Barnet oplever forudsigelighed og giver mulighed for at lære at holde fokus.
  • Vi sætter ord på andre børn og omgivelserne. Vi giver barnet viden om andre børn og gør det muligt for barnet at blive socialt opmærksom og inkluderende. Vi hjælper barnet med at lære sprog og forstå omgivelserne.

 

Eks.: Det er frokosttid og der skal ryddes legetøj op på stuen. Pædagogen siger: ”Det er tid til at rydde op i legetøjet”. Det største af børnene begynder at rydde legetøjet op. De mindste kigger på pædagogen og leger videre. Pædagogen ser deres initiativ og siger, ”Nu skal vi rydde op. Alle legoklodserne skal op i kurven”. Hun fortæller, hvad børnene skal gøre. De tager legoklodserne og ligger dem lidt tøvende op i kurven. Pædagogen ser det og siger. ”Ja det er rigtigt, klodserne skal op i kurven.” Børnene ligger flere klodser i kurven og pædagogen bekræfter deres initiativ. Til sidst er alle legoklodserne ryddet op, og hun bekræfter igen deres initiativ ved at sige. ”Flot. Så er alle legoklodserne ryddet op i kurven.” De er på vej til at lære adfærdsmodellen for at rydde op.

  • Børn ønsker at lære og samarbejde med os, når dette foregår i et trygt og positivt miljø. Vi skaber et godt læringsmiljø ved at se, hvilke niveau barnet har brug for at blive trinvis guidet på. Dette betyder, at vi ikke over- eller understimulere barnet.

Forældre:

Du kan som forældre også støtte dit barn i sin udvikling ved at bruge Marte Meo. I folderen "hjælp barnet med at lære", der er udgivet af Marte Meoforeningen i Danmark (ligger under bilag) kan du læse mere om, hvordan du helt konkret kan bruge Marte Meo i hverdagen.

 

Marte Meo – strukturerede og ustrukturerede situationer.

I børnehaven har vi opdelt dagene i strukturerede perioder, hvor vi har projekter og i ustrukturerede perioder, hvor børnenes egen leg og initiativer er i centrum.

I strukturerede situationer er der et mål med samværet og en opgave, der skal løses; det er en såkaldt skal-situation. Her sætter den voksne dagsordenen og bestemmer, hvad der skal ske f.eks. der skal males, hoppes, tages tøj på, spises, væres samling.

I disse situationer kan børnene godt lide at blive ledet af de voksne. Det giver struktur og forudsigelighed, når de voksne fortæller barnet, hvad det skal gøre, og det gør dem trygge samtidig med, at de lærer, hvordan de skal agere i den givne situation.

I ustrukturerede situationer er der ikke et mål eller en opgave, der skal løses; det er en såkaldt må- eller kan-situation. Her er det barnet, der sætter dagsordnen og bestemmer, hvad der skal ske. Det vil typisk være legesituationer både inde og ude, hyggestunder, når man kigger i billedbøger eller taler med hinanden m.m. Hvis de voksne begynder at lede i disse situationer, ender det ofte med, at børnene mister interessen for den leg, de er i gang med og forlader den måske.

I ustrukturerede situationer er det den voksnes opgave at ”sidde på sine hænder” – gerne på gulvet, hvor børnene er, og når vedkommende ser, hvad der optager barnet, så sætter den voksne ord på det.

Dette hjælper børnene med:

  • At registrere sig selv
  • Deres sprogudvikling
  • At sætte ord på sig selv
  • At de bliver tydelige overfor de andre børn
  • At de føler sig set, mødt og anerkendt
  • At øge barnets koncentration

Al nyere forskning viser, at det er gennem legen, børnene integrerer nye færdigheder og afprøver sig selv. De lærer at:

  • Knytte ord og begreber til legen
  • Skabe muligheder for at udveksle og udtrykke følelser
  • Samarbejde
  • Gennemføre projekter
  • Løse konflikter
  • Få viden om andre mennesker
  • Få opbygget sociale kompetencer
  • Få ideer til nye lege

Personalet superviseres løbende af huset Marte Meo terapeuter, BT og Ellen.

Personalet i Villa Villakulla bruger Pernille Roug´s bog Marte Meo i praksis - Bedre samspil ved egen kraft.

 Selve metoden:

Nedenstående er taget fra Pernielle Rogs bog.

Marte Meo er en interaktionsanal­ysemetode, der anvender video til ­at forbedre, etabl­ere el­l­er reetabl­ere samspil­l­et mel­l­em mennesker.­

Metoden er ressourceorienteret og har sit væ­rdisæ­t i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som sø­gende efter at opnå et meningsful­dt samspil ­med andre. Derudover er det en central­ tanke i Marte Meo, at adfæ­rdsprobl­emer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæ­ssigt samspil­.

­Marte Meo har sit teoretiske til­hø­rsforhol­d i den moderne udvikl­ingspsykol­ogi, som har læ­rt os, at samspillet er af afgø­rende betydning for, at et barn udvikl­er sig til­ et psykisk sundt individ, og at det er igennem samspil­l­et med andre, at barnet udvikl­er sig til ­at bl­ive et kompetent og social­t menneske.­ Derudover bygger metoden på det nye spædbarns-paradigme, som tager udgangspunkt i, at barnet bl.a. er en kompetent samspilspartner fra fødslen, at barnet er et subjekt, der konstant udvikler sig i mødet med betydningsfulde voksne, og at opdragelse i højere grad indebærer, at man tager barnet ved hånden og viser det, hvordan verden ser ud.

Marte Meo metoden består af to del­e. Dels en anal­ysedel­, hvor samspil­l­et mel­l­em de invol­verede parter analyseres. Dels en interventionsdel­, hvor udval­gte del­e af anal­ysen vises til­ de mennesker, der har bedt om hjæ­l­p, for konkret at anvise, hvil­ke el­ementer i samspil­l­et, der skal­ udvikl­es for at afhjæ­l­pe det aktuelle probl­em.

Metodens vigtigste redskab – interaktionsanal­ysen – gø­r det mul­igt at finde det enkel­te menneskes kompetencer (anal­ysedel­en), mens videoen giver mul­ighed for at påvise disse kompetencer og dermed skabe basis for udvikl­ing (interventionsdel­en).­
 
Betegnel­sen Marte Meo kommer fra det l­atinske mars martis og betyder »ved min kraft« el­l­er »ved egen kraft«. ­Begrebet refererer til­ og gengiver troen på, at al­l­e har iboende potentialer til ­at udvikl­e kommunikationen i samspil ­med andre. ­ Vi har al­l­e naturl­ige samspil­skompetencer, som vi kan udvikl­e, når vi identificerer og fokuserer på dem –
såvel ­hos os sel­v som hos de mennesker, vi omgiver os med.

Metoden bygger på det menneskesyn, at vi læ­rer mest af at se, hvad det konkret er for et samspil­, der skaber udvikl­ing. Det er derfor sådan, at der kun vises videoklip, hvor kommunikationen er udviklingsstøttende. Under analysen må man nø­dvendigvis også identificere, hvor samspil­l­et ikke l­ykkes, for at få informationer om, hvil­ke faktorer, der hindrer et udvikl­ingsstø­ttende samspil, ­samt for at danne sig et bredt og nuanceret bil­l­ede af samspil­l­ets karakter. Det skal dog understreges, at det hel­t central­e i Marte Meo er, i forbindelse med interventionen, at anvise udvikl­ingsmul­ighederne ved hjæ­l­p af videokl­ip, hvor samspil­l­et lykkes.­

 

Du kan også tjekke hendes hjemmeside for inspiration http://martemeoforum.dk/wordpress/

Bilag
Den ene af Villa Villakullas Marte Meo terapeuter har været med til at udarbejde en folder omkring børns leg ud fra principperne i Marte Meo.
Vi kommer ofte til at hjælpe vores børn for meget i en travl hverdag. Vi overhjælper faktisk tit. Vi hjælper børnene til at blive hjælpeløse - og de bliver snydt for leg, læring og udvikling.

Se hvad du som forælder kan gøre for at støtte dit barn til at gøre tingene selv.

Produceret af Børn og Unge, Aarhus Kommune, maj 2013.