Naturbørnehuset
 
De fem lærings strenge

De fem læringsstrænge, - som vi spiller på i Natur-børnehaven er:

De fem indlæring strenge.

oplevelser, aktiviteter og leg, samt sprog og bevægelse = hverdag i Natur-børnehaven.

De fem lærings strenge er til for, at alle barnets sider skal stimuleres og have mulighed for at udvikle sig. De fem temaer kan billedligt ses som rødderne til en plante med blomst. Vi voksne skaber rammerne dvs. haven hvor planten/barnet vokser og involveres. Vi voksne vander og gøder rødderne med inspiration og viden. Vi igangsætter og viser muligheder. Planten/barnet vokser/ tilegner sig; færdigheder, kundskaber og erfarer og bliver handlingsdygtig. Planten/barnet udvikler kronblad/kompetencer i form af; viden, forståelse, indsigt, ansvarlighed, selvværd, selvtillid, personlighed, social, sproglig og kropslig -kompetence, kreativitet og handlelyst. (Se tegning bilag 1).

 

 

Oplevelser:

Det er vores hensigt sammen med børnene, at nyde så mange gode oplevelser, som der er mulighed for i og med naturen: i skoven, ved søen og i vores base Dybendal. Herudover vil vi bevæge os ud i nærmiljøet; - byen, biblioteket, teatret, evt. lokale udstillinger, børnefestivals, andre venskabs institutioner, - landet: Bondegården- den lokale, gartneren, marken, engen. Vi søger i størst mulig omfang konkrete oplevelser dvs. oplevelser, hvor det enkelte barn selv er "aktivt" deltagende og kan erfare og erkende ud fra egne handlinger og observationer. F.eks. siger barnet: "mere mel.... mere mel..... mere mel...." og oplever til sidst, at det bliver for meget, - dejen smuldrer. De mærker leret og halmen imellem de bare tæer, når de skal ælte materiale til jordovnen. De puster til en glød og ser den fænge endnu et stykke træ. Det bliver til et bål, det varmer. De ser på livet under stenen, laver en kastanie om til en mus, en pind til en nisse, en sten til en mariehøne, en gren til en blomst og endnu en gren til en fløjte eller en bil. Vi vil søge at lade barnet opleve uforstyrret og spontant. Når barnet undersøger noget, vil vi som voksne være med undersøgende. Dvs. at vi springer med på barnets initiativ. Hermed sikrer vi, at barnet får størst mulig udbytte indlæringsmæssigt. Barnet er åbent for input omkring det objekt, der har fanget dets opmærksomhed. Når barnet senere reflekterer over, hvad det har undersøgt og oplevet, vil vi som pædagoger forsøge at hjælpe til den dybere forståelse. Dette kan vi gøre ved at tage os tid til at snakke med barnet og være til stede her og nu. Evt. dramatiserer, fortælle en historie eller lege. I løbet af året er der planlagt ture, som vil give børnene specielle fælles oplevelser, f.eks. en teatertur, en tur til pottemageren, en slotstur eller en fisketur, måske en fælles dragefestival for børnehaverne i Sorø osv.

 

Når vi går så meget op i pædagogik og natur, skyldes det i høj grad

vores viden om -

omgivelsernes indflydelse på menneskets personlige udvikling,

samt følgende to kendsgerninger :

- At det, som vi erfarer gennem bevægelse og handling, bliver til nye kundskaber.

- At det rationelle og det følelsesmæssige supplerer hinanden i en vekselvirkning.

(Se pædagogisk udviklingsmodel bilag 2.)

Aktiviteter :

Vi søger at vække barnets sanser igennem aktiviteter og de oplevelser der er forbundet med disse samt, at vise barnet mulighederne i dets omgivelser. Derfor er vores aktiviteter inspireret at tidligere kultur perioders levevis (samhørighed med naturen), samt håndværksmæssige og huslige arbejdstraditioner. I aktiviteterne arbejder vi efter årets gang i naturen og benytter elementerne:

Ild, jord, vand og luft.

Vi leger jægere og samlere og udnytter naturen materialemæssigt til perler, buer, hytter m.m. Vi tænder ild, fisker, slagter og tilbereder mad over bål og i lerovne, vi selv har bygget. Vi sår, plejer jorden, høster, laver redskaber, graver i jorden og klatrer i træerne, saver brænde, arbejder og leger med træ. Vi bygger møller og flyver med drage, bygger skibe og sejler med dem. Vi besøger vores netværk og opsøger kulturelle tilbud som teaterstykker og spændende aktiviteter i lokalområdet. Vi laver aktiviteter med afsæt i det omgivende samfunds kulturliv, F.eks.. at lave malerier til udstilling, historie fortælling/eventyr og drama. I løbet af året er der fælles aktiviteter for forældre og børn.

Leg:

 -i naturen og nogle af dets kvaliteter for barnet.

Når børnene færdes udendørs, finder de sammen i grupper og går på opdagelse. "Se, - der er en snegl, den er ikke sort som den anden, den er rød, skal vi se hvor den går hen?". Tiden står stille, koncentrationen stimuleres, sanserne skærpes. - "Prøv at mærke, sneglen er glat, skal vi ikke lugte til den? Se, hvad den gør!" "Hør, var det et dyr som sagde sådan?" Børnene får afprøvet egne grænser: - "Jeg tør godt holde en snegl i hånden! "Se, jeg er kravlet højt op!" De får en masse frisk luft og et naturligt, sundt forhold, kendskab og sammenhænge til livet i naturen. Deres leg er naturlig læring. De oplever, sanser, erfarer og erkender, for herefter at søge nye oplevelser og udfordringer. Gennem legen med de andre børn og voksne udvikles den sociale kompetence. Når barnet leger, afprøver det verden, efterprøver sine omgivelser og de følelser, der er knyttet til omgivelserne, samt eksperimenterer på livet løs, for der igennem at nå frem til en erkendelse. Det er de andre børn og voksnes positive og negative respons på barnets handlinger og væremåde, der giver barnet en oplevelse af "sig selv". Ved at støtte barnet og lære det de menneskelige normer for samvær, får det en positiv respons og selvværdsfølelse. Vi voksne kan og vil lege med og vise normerne for barnet, hvorefter barnet får rum til, at erfare selv og nå til en erkendelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. En konflikt kan være en nødvendighed, uden den opnås selverkendelsen måske ikke! Det er ikke altid en dans på roser at skulle lære og udvikle sig.

Sprog og bevægelse:

Naturligvis er udendørs livet det vigtigste for en Natur-børnehavegruppe. I naturen kan det enkelte barn udfolde og bevæge sig på en helt anden måde, end det er muligt indendørs. Når barnet bevæger sig i terrænet styrkes grovmotorikken og balance evnen. I aktiviteterne opøves finmotorikken og begrebs forståelsen bl.a. ved håndtering af div. materialer og værktøj. Barnet vil i naturen udvikle en god fantasi og evne til selv at skabe, da alt det man ønsker sig til legen skal fremstilles af det for hånden værende materiale. Vi oplever, at den ringe mængde færdigt legetøj gør, at børnene i vid udstrækning bruger hinanden, når der skal leges. Dette gør, at de hele tiden er meget opmærksomme på hinanden som personer og på hvem der er god til hvad. Børnene opøver og udvikler hele tiden deres sociale kompetence i samspillet og som med så meget andet: Jo mere øvelse, - jo mere mester! Sproget er meget basalt for legen med hinanden. Med sproget og deres fantasi skaber børnene det fælles legerum de har brug for. Vi voksne ser til at deres; indlevelsesevne, lydhørhed, hensynsfuldhed og kommunikation styrkes og udvikles i løbet af deres børnehavetid i Natur-børnehaven.