Naturbørnehuset
 
De seks læreplanstemaer

Følgende er natur-børnehavens mål inden for de seks læreplans temaer:

  • 1. Barnets alsidige personlige udvikling:

Selvværd: Barnet har et højt selvværd når det er nysgerrigt, opmærksomt og har gåpåmod og lyst til, at afprøve nye ting. At barnet er generelt glad og i godt humør. Dette betyder at de voksne skal være opmærksomme på, hvordan de kommunikerer med barnet ogat de voksne i dagligdagen understøtter barnet i forhold til dets nysgerighed, opmærksomhed og gåpåmod. Personalet må hele tiden søge, at fremme barnets ressourcer og give det oplevelsen af at være vellidt -ikke for det det gør, men for det det er, ligesom den voksne må glæde sig sammen med barnet.

Målet er at barnet har et højt selvværd!

 

Barnet ved hvad det selv vil:

Her er det vigtigt, at barnet oplever en stor grad af tryghed også i forhold til det at udtrykke egne behov. At mærke hvad det selv har brug for og lyst til, men lige så vigtigt er det også at barnet kan udsætte sine egne behov, når dette er nødvendigt. Et barn som bliver set, hørt og forstået har mulighed for at udvikle dette og derfor er det en væsentlig opgave for de voksne hver dag at se, høre og forstå det enkelte barn og kommunikere dette videre til barnet.

For at kunne styre sine impulser, er det vigtigt at barnet lære at blive opmærksom på, hvad der sker i kroppen, når man bliver henholdsvis glad, vred, skuffet, jaloux, rasende osv. Det er væsentligt, at alle følelserne bliver anerkendt, og at det er handlingerne efterfølgende der arbejdes med. Barnet skal have strategier for, hvordan det kan handle og de voksne har både ansvaret for selv at være rollemodeller, men også for at give barnet mulighed for at udvikle strategierne.

Målet er at barnet kan give udtryk for egne behov og lyster, men også at det kan tilsidesætte dem, når dette er nødvendigt! -og at barnet kan begynde at styre sine impulser f.eks. i en konflikt!

 

Selvhjulpenhed:

 Det er vigtigt at hjælpe barnet til, at blive generelt selvhjulpen. Dette så barnet kan klare personlige fornøddenheder så som tøj, madpakke og lignende. Det er væsentligt, at de voksne hjælper og udfordre barnet så det har mulighed for, at lære disse ting, ligesom de voksne må hjælpe barnet til på sigt at kunne vurdere hvilket tøj, der passer til vejret, - og selv tage ansvar for det. Det er positivt styrkende i forhold til barnets oplevelse af sig selv, at kunne selv.

Det er målet at barnet selv kan tage tøj af og på, knappe knapper og lyne lynlås! - og at barnet selv kan klare toiletbesøg, tørre sig og vaske hænder!

 

Fordybelse og konsentration:

 Det er væsentlig at give barnet mulighed for, at fordybe sig og koncentrere sig om en aktivitet som det selv har valgt. Det betyder at den voksne skal understøtte barnets egen organisering af leg eller andre aktiviteter sådan, at det kan være koncentreret i lang tid. Lang tid kan her forstås som flere timer eller dage, hvor legen fortsætter fra den ene dag til den anden.

Målet er at barnet kan koncentrere sig om en aktivitet som det selv har valgt!

Det er vigtigt for barnets udbytte af lærerprocessen, at det også kan fordybe sig og koncentrere sig omkring aktiviteter, som det ikke selv har valgt. Det bør kunne koncentrere sig i op til 30 min. men det er væsentligt, at fokusere på barnets motiver, behov og at den voksne tilgodeser barnets læringsstil. Hvis et barn ikke kan koncentrere sig i sådanne situationer, er det helt nødvendigt at spørge sig selv, hvorvidt man har ramt barnets lærings kanal, -om temaet er spændende for barnet og om man selv præsentere det spændende osv.

Målet er at barnet kan koncentrere sig omkring en aktivitet - som det ikke selv har valgt!

 

 

  • 2. Barnets Sociale færdigheder:

Det er væsentlig, at barnet af sig selv kan komme til orde og udtrykke sig i en gruppe. Men det er også væsentlig for at indgå i sociale relationer, at barnet lærer at lade andre komme til, uden selv at være på hele tiden. Dette kræver, at de voksne forholder sig refleksive og nærværende overfor barnet og at de voksne sinalere, at alle er lige vigtige for fællesskabet.

Det er målet at barnet kan komme til orde i en kendt gruppe og også kan lade andre komme til orde!

For at barnet skal kunne begå sig godt i sociale sammenhæng må det have mulighed for, at udvikle forståelse for og erfaring med det, at være gode kammarater og dermed har det også ballast til at danne venskaber med jævnaldrene.

Det er vigtigt at skelne imellem kammeratskaber og venskaber. Kammeratskaber er noget, de voksne i høj grad kan være med til at fremme eller forhindre. Ved den måde det pædagogiske arbejde udføres på, kan man også være med til, at fremme en kammeratlig måde at forholde sig til hinanden på, eller det modsatte, -at være sig selv nok.

Målet er at barnet har kammerater og venner som er vigtige for det!

Det er vigtigt, at barnet kan deltage og engagere sig i at være med til at sætte fælles normer og regler for, hvordan man opfører sig i forskellige sammenhænge. Men det er mindst lige så vigtigt, at barnet forstår og overholder fælles formulerede normer og regler, som det ikke har været en del af. De sociale "Færdselsregler" er regulerende for den adfærd, der forventes at de enkelte individer måtte have. Derfor er det de voksnes

ansvar både, at inddrage barnet direkte i formuleringen- der hvor det kan lade sig gøre- men også at lære barnet at indordne sig der, hvor det forventes.

Målet er at barnet forstår fælles normer og regler!

Udgangspunktet for, at kunne føle eller have empati med andre børn - er at man kan mærke og identificere sine egne følelser. Kan man det, er det også muligt at genkende og mærke andre menneskers følelser. Barnet bør både kunne mærke og genkende følelser hos andre børn, men det bør også kunne handle efter det. F.eks. hvis et andet barn bliver ked af det, så bør barnet kunne trøste det andet barn. Eller modsat glæde sig med det andet barn, hvis barnet f.eks. er blevet glad over at kunne noget nyt. Det kan det kun, hvis de voksne konsekvent bringer fokus på hvordan de øvrige børn har det, og taler med børnene om, hvordan de kan gøre det godt for hinanden.

Målet er at barnet kan mærke og genkende sine egne følelser hos andre børn og kan handle efter det!

 

 

  • 3. Barnets sproglige færdigheder:

Det er vigtigt, at de voksne giver barnet mulighed for at høre historier hver dag. Mange børn kommer fra hjem hvor det at læse højt for hinanden, ikke er en naturlig del af samværet. Disse børn kan have svært ved,at lytte til og forstå læste og fortalte historier, og de vil ikke af sig selv vælge en sådan aktivitet. Derfor må de voksne være opmærksomme på vigtigheden af dette og sikre sig at alle børn får læst og fortalt hver dag.

Det er nødvendigt for, at klare sig i såvel sociale som i læremæssige sammenhænge, at barnet udvikler et korrekt sprog med hensyn til udtale, grammatik og sætningsopbygning. De voksne må være bevidste om, at bruge deres eget sprog progressivt og varieret.

Målet er at barnet taler korrekt med hensyn til udtale, gramatik og sætningsopbygning!

Målet er at barnet forstår læste og fortalte historier!

De voksne må være opmærksomme på at bruge sprogets mange facetter. At kunne differentiere begreberne f.eks. hund til schæferhund. At de benytter over og underbegreber, ental og flertal samt begreber, som ovenpå, nedenunder, i midten og lign. De voksne bør være bevidste omkring den kommunikation, de har med børnene sådan, at børnene reelt får brugt deres sprog og ikke bare svarer på de spørgsmål, som de voksne stiller.

Målet er at barnet bruger sproget varieret og diffenrentieret!

En væsentlig del af det, at formidle værdier, holdninger og føgelser til børn, er at respektere at børn er aktivemennesker med følelser, meninger og perspektiver for fremtiden. Dette gør de voksne blandt andet ved at udfordre børnene på deres meninger og synspunkter og give dem mulighed for at argumentere for det, de selv mener, er rigtigt. Alles mening bør være lige vigtig, og dermed i princippet ingen mere rigtig mening end andre.

Målet er at barnet giver udtryk for sin mening og argumentere for den!

Lige så vigtigt som det er, at give udtryk for sin mening, er det at kunne forstå en kollektiv besked og kunne handle efter den. Dette betyder, at den voksne må træde i karakter og udtrykke forventninger, beskeder og forvente at børnene efterlever det, der bliver sagt. Den voksne må være tydelig i både sit verbale som i sit kropssprog, og vise at hun mener det, hun siger.

Målet er at barnet kan forstå en kollektiv besked og handle efter den!

Ved 5 års alderen viser de fleste børn interesse for at legeskrive, dvs. at de "efterliner" skriften i bøger ellerpå væggene med kruseduller, som ikke er egentlig bogstaver. De voksne bør give børnene muligheder og ud-fordre dem med dette, ligesom børnene opfordres til at skrive deres eget navn f.eks. på tegninger og andre arbejder, som de laver. De fleste børn skriver med store bogstaver, dette skal der ikke rettes på, MEN alle de opslag, som de voksne laver, eller når der skrives børnenes navne, bør skrives med små bogstaver. Det er disse børnene begynder med at lære i skolen og det vil give en større enkelthed for børnene, hvis også børnehaven benytter disse bogstaver.

Målet er at barnet viser interesse for at legeskrive og kan skrive sit eget navn!

De fleste børn begynder tidligt - i begyndelsen af børnehavealderen - at vise interesse for symboler og ordbilleder. De kan kende deres eget navn og mange kan da også kende, når der er et skildt med Mc Donals. De voksne må skabe mulighedder for børnene for at udvikle dette, ved blandt andet at tale med børnene om de symboler og ordbilleder der findes i hverdagen. Når de går tur, kigger på en forretning, taler om det der står og f.eks.  henlede opmærksomheden på symbolerne ved lyskurve, toiletter og lign.

Målet er at barnet viser interesse for symboler og ordbilleder!

Det er godt at kunne tale korrekt for derigennem at kunne gøre sig bedre forståelig. Men det er først rigtigt når barnet opdager at det kan bruge sproget i de socviale sammenhænge, barnet vokser og føler selvværd. De voksne må opfordre børnene til indbyrdes dialog, f.eks. ved at foreslå børnene spørger om hjælp hos hinanden og lignende.

Målet er at barnet oplever at kunne bruge sproget til at skabe kontakter og danne venskaber!

Når man står i en konflikt, som påvirker en, kan man godt have den fornemmelse at mangle ord. Dette gælder naturligvis også for børn. De voksne må hjælpe børnene med, at sætte ord på følelser og dermed også på deres konflikter. Det kræver megen øvelse og må derfor gentages mange gange. Både børn og voksne mangler ofteredskaber hertil og det vil være en stor hjælp for barnet, at de voksne formidler disse redskaber.

Målet er at barnet bruger sproget ved løsning af konflikter på en konstruktiv måde!

 

 

  • 4. Barnets motoriske færdigheder:

Det er væsentlig, at være opmærksom på barnets håndgreb, når det tegner, maler eller legeskriver. Er barnet afslappet i hånden og armen og er det rigtige " skrivegreb" udviklet. De voksne må være opmærksomme på  at hjælpe og vejlede barnet ved, at tilbyde det aktiviteter, som fremmer dette.

Har barnet valgt dominant hånd? Dette valg foregår typisk mellem 5-8 år. De voksne kan hjælpe barnet ved, at placere barnet hensigtsmæssigt, når det arbejder ved siden af andre børn.

Målet er at barnet har udviklet værktøjsgreb!

Det er vigtigt at barnet udfordres grovmotorisk bl.a. ved at skulle bevæge sig hen over ujævnheder og op og ned af bakker og skrænter. Her opøves muskler og balance og barnet vil selv øge sit tempo som det bliver mere og mere sikker i brugen af kroppen. Ligeledes vil vi opsøge steder med gode klatertræer, hvor barnet nødvendigvis krydskordinere med arme og ben for at komme op.

En væsentlig del af kropsli bevidsthed består i at kunne kontrollere og anvende forholdet mellem spændthed og afslappethed. Ligesom aktivitet og dermed spændthed i musklerne er vigtig, er det af væsentlig betydning for barnets muligheder for læring, at det også kan være afspændt. De voksne bør give barnet mulighed for at falde ned, fordybe sig og være afslappet.

Målet er at barnet kan finde ro - kan sidde og være afslappet i lang tid!

 

5. Natur og naturfænomener:

I rigtig mange af vore aktiviteter i Natur-børnehaven indrages naturen, som matriale. Mange af aktiviteterne har deres udspring i de tidligere kultur perioders levevis da mennesket levede tæt på naturen og var direkte afhængig af den. Ved på denne måde at arbejde med naturen opleves sammenhænge i den, i konkrete oplevelser hvor børnene selv er aktivt handlene. Naturen bruges også i formidlingen af livets mange nuancer.

Målet er at barnet opnår en tryghed og fortrolighed med naturen, samt får viden om og forståelse for sammenhængene i den!

Barnet må lærer, at der er en rækkefølge, som er logisk og som det er bedst at følge, hvis man vil lave noget. Det er vigtigt, at de voksne retter fokus mod kendte og kronologiske arbejdsgange. Når vi skal spise, så gør vi først sådan og sådan - eller når man skal bage brød er det en god ide at komme gær, salt og væske i skålen før melet. Barnet kan lide at følge kendte arbejdsgange.

Målet er at styrke det logiske matematiske hos barnet!

Barnet har antal og mængdeforståelse i hvert fald op til 10. Det er vigtigt, at de voksne er opmærksomme på den "naturlige matematik" - det vil sige at de voksne udnytter hverdagen til at lærer børnene begreber, som f.eks flest, færrest, lige mange, størst, mindst og lige store.

Målet er at barnet kan matematiske begreber!

Der er mange måder at kategorisere på. Kategorier kan være både barneorienterede eller voksenorienterede. Tænk på et biblotek, hvis kategorier som regl er uigennemsigtige i hvert fald for børn. Man kunne organisere bøgerne i "bøger som gør mig bange - bøger som handler om riddere og prinsesser osv.". Væsentlig er det, at børnene lærer at sortere - det kan være i forhold til for eksempel størrelser, former, farver og materialer.  En nem måde at arbejde med dette på, er f.eks. at indretningen i institutionen er sådan at legetøj og beskæftigelsesmaterialer har hver sin for barnet logiske plads. Hermed bliver oprydning lettere og barnet vil lære at ordne og kategorisere på en naturlig måde.

Måler er at barnet kan kategorisere og ordne!

Det er altid nemt at give barnet løsningen, men det er langt vigtigere, at den voksne er opmærksom på at hjælpe barnet med at tænke sig frem til løsninger, som det selv er tilfreds med. Herved giver de voksne barnet tro på, at det selv kan, hvilket jo i sidste ende både giver selvtillid, men også selvværd. Det hjælper barnet til at reagere konstruktivt i situationer, som umiddelbart kan syntes uover- skuelige for barnet.

Målet er at barnet oplever glæde ved at kunne tænke sig frem til løsninger!

 

 

  • 6. Kulturelle udtryksformer og værdier:

Det er vigtigt for barnets udvikling både i forhold til selvforståelse og med hensyn til at udvikle andre sprog end det verbale, at de kan tegne. Nogle børn har en naturlig interesse for det, andre skal motiveres. De voksne må planlægge forløb og muligheder for børnene, så også de mindre interesserede lære at tegne. Ved atstudere sig selv og sine kammerater, sætte ord på hvad de ser og gengive det på tegning, lære barnet både hvordan det selv og andre ser ud. Ikke mindst at give udtryk på tegningen om men- nesker er glade, vrede og lign. er vigtigt for barnet.

Målet er at barnet tegner og maler mennesker - også bagfra og med detaljer!

Barnet interesserer sig for at tegne huse, biler og lignende. Det illustrerer historier, som det selv digter. Her er der ingen den voksne som må være inspirationskilde. Hvis børn skal kunne bruge de kreative sprog, må de havemuligheden for at udvikle teknikker omkring det. Det at kunne tegne er ikke noget medfødt, men evnerne til at udvikle det er medfødt. Det er den voksnes opgave at hjælpe barnet, så det har mulighed for at udtrykke følelser og tanker på et andet sprog end det verbale.

Målet er at barnet tegner huse, biler og lign. og at det kender andre udtryksformer end det verbale sprog!

Det er væsentligt at de voksne er bevidste om hvad de giver børnene af materialer. Det er en stor oplevelse selv at lære at blande nuancerne udfra grundfarverne. De voksne må tale med børnene om farverne.

Målet er at barnet kender grundfarverne!

Barnet er glad for at bygge f.eks. huler eller andet. Det konstruerer med legoklodser og byggeklodser og andet. De voksne må gøre det attraktivt at bygge ved at have organiseret mulighedderne og de fysiske rammer, så det kan lade sig gøre.

Målet er at barnet konstruerer og bygger!

Barnet viser en viden om størrelsesforhold f.eks. er et menneske mindre end et hus. Igen må de voksne tale med barnet om tingene og lære det at se.

Målet er at barnet udtrykker relevante størrelsesforhold når det tegner!