Troldehaven
 
Pædagogiske metoder

I Børnehuset Troldehaven har vi til hensigt at understøtte udviklingen af, at gøre barnet til den bedste udgave af sig selv.

Denne proces tager afsæt i 5 pædagogiske metoder.

  • Marte Meo
  • Narretiv pædagogik
  • Positivt psykologi
  • Læringsstile
  • LP

Marte Meo

Marte Meo betyder ”Ved egen kraft”. Metoden blev udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts i slutningen af 1970'erne. Marte Meo er nok mest kendt for sin brug af videooptagelser til at analysere samspillet mellem mennesker. Et Marte Meo forløb kan tage udgangspunkt i de samspil, der finder sted omkring et barn både i familierelationer og professionelle relationer. Deltagerne filmes i hverdagssituationer, og efterfølgende udvælges og analyseres de sekvenser, hvor samspillet har fungeret særligt godt

I analysen af et samspil mellem eksempelvis et barn og en voksen kigges på de initiativer, som barnet tager, og på hvilke allerede eksisterende ressourcer der er at bygge videre på. Samtidig rettes en del af fokus på den voksne, der via analysen får indblik i, hvilke af personens egne handlinger, der bidrager positivt til samspillet. Dette skulle gerne give den voksne en fornemmelse for, hvordan vedkommende efterfølgende kan kvalificere sit eget bidrag til barnets udvikling og yderligere at styrke dets oplevelse af at føle sig set og at lykkes.



Narretiv pædagogik

Narrativ er det engelske ord for fortælling. Når vi skaber fortællinger, udvælger vi bestemte begivenheder, som vi kæder sammen i forhold til et bestemt plot eller tema. Hvis de historier, der fortælles om et barn, primært omhandler problemer, regelbrud eller destruktiv adfærd, vil det ofte have den effekt, at de, der lytter til disse historier, kommer til at fokusere på disse temaer i deres møde med barnet. Herved kan fortællingerne blive til selvopfyldende profetier.



I et narrativt perspektiv er en væsentlig kilde til forandring, at få aktiveret de alternative historier, der kan fortælles om barnet. Et andet narrativt virkemiddel er at fokusere på de intentioner, der ligger bag tilsyneladende uhensigtsmæssig adfærd. Sidst men ikke mindst tilstræber narrativ pædagogik via begrebet ”Eksternalisering” at skille barnet fra problemet. Tanken er, at hvis fokus ændres fra ”Han er sårbar” til ”Sårbarheden fylder somme tider meget”, bliver det lettere at lave samarbejdsalliancer med børn og forældre mod problemet. 

 

Positiv psykologi

Positiv psykologi er et paraplybegreb, som dækker et stort forskningsområde inden for psykologi, der fokuserer på studiet af menneskets psykiske sundhed og udvikling baseret på undersøgelser. Forskningsområdet, som primært omhandler trivsel, positive tilstande, positive træk, positive relationer og positive fællesskaber samlet set menneskelig funktion.

Den amerikanske psykolog Martin Seligman anses som stifter af den positive psykologi.

Der arbejdes ud fra individuelle beskrivelser med afsæt i Seligmans 24 karakter styrker.

Læringsstile

I USA har man siden 1970´erne forsket i under hvilke betingelser, at man bedst lærer nyt og vanskeligt stof. De amerikanske professorer Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn har med udgangspunkt i St. John´s University i New York arbejdet med det amerikanske begreb "Learning Styles", hvilket man på dansk kan kalde for læringsstil. Teorien er koncentreret om, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige menneskers læring. Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.

Dunn og Dunns forskning er interessant, idet den med udgangspunkt i praksis går tæt på det enkelte barns forskellige måder at lære på. Desuden er teorien koncentreret om, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige børns læring.

Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.

LP

I LP-modellen står ”L” for læringsmiljø og ”P” for pædagogisk analyse. Modellen er udviklet på baggrund af systemisk tænkning, som frem for at tænke i simple årsagsforklaringer ser på begivenheder som dele af større samspil og mønstre. Individet påvirker helheden og helheden påvirker individet. Denne tænkning medfører, at alle implicerede parter ses som medansvarlige for at skabe de ønskede ændringer, idet alle indgår i begivenhederne og er medskabere af mønstrene i det samlede system.   

Læringsmiljø-delen af modellen fokuserer på, hvordan relationer og andre faktorer i konteksten påvirker børnenes udvikling, trivsel, motivation og læring. Den pædagogiske analyse handler om at kortlægge, hvilke af disse faktorer, der bidrager til at opretholde uhensigtsmæssige mønstre, og på baggrund af dette forsøge at finde knapper at dreje på, der kan ændre på situationen. Enhver af de implicerede parter vil potentielt kunne bidrage til en forandring ud fra tanken om, at vores verdener er indbyrdes forbundet og påvirker hinanden.