Sandlyng Børnehus
 
Fokusområder
          
           

Fokusområder i vores pædagogiske arbejde med børnene

Vi har valgt nedenstående fokus områder som vi vil arbejde med i perioden 2015 – 2017. Dette har vi valgt dels ud fra de opgaver vi har og vil få, dels ud fra de evalueringerne vi løbende har på vores personalemøder/stuemøder og dels ud fra SMTTE-modellen som vi laver efter hvert afsluttet læreplanstema (Se bilag).

 

Narrativ pædagogik - Marte Meo – tryghed - nærvær – sproglig opmærksomhed - læring – inklusion – leg - forældresamarbejdet.

Narrativ pædagogik

Marte Meo

Marte Meo bruges som et redskab til at se barnets og den voksnes ressourcer, for derved at opbygge selvværdet.

Marte Meo betyder: ”ved egen kraft” og handler om at se barnets motiver og hjælpe barnet med de vanskeligheder det har, ved at benævne samspillet.

Marte Meo har nogle overordnede principper, som handler om, hvordan man behandler børns initiativer.

Her bruges video optagelser af almindelige dagligdags samspilsrelationer, hvorefter de analyseres ud fra Marte Meo metodens principper for udviklingsstøttende kommunikation og samspil.

Tryghed

Tryghed handler i Sandlyng Børnehus meget om anerkendelse og ved at drage omsorg, være nærværende og åben. Det handler i den grad også om rutiner/genkendelighed, rammer og traditioner til at opbygge en hverdag for det enkelte barn, som det kan overskue. Specielt de små nye børn har brug for overskuelige rammer, for at de kan føle sig trygge.

I den forbindelse er det vigtigt, at der tages individuelle hensyn, da børn er forskellige.

 

Nærvær

At være nærværende indebære, at der er tid til at lytte interesseret til hvad børn har på hjertet, så de oplever at blive respekteret og taget alvorlig af voksne, som er omsorgsfulde og engagerede. Voksne som er klar til at hjælpe og støtte de børn, som har behov for det og voksne som sætter tydelige grænser. Dette indebærer også, at de voksne er opmærksomme på det som børn tillægger betydning.

Sproglig opmærksomhed

Vi lægger i talen med børnene vægt på at spørge ind til det de siger og gør, og i den forbindelse er vi bevidste om at samtale med børnene ved åbne spørgsmål, som ikke bare kan besvares med ja eller nej. Vi er bevidste om ikke at korrigere børn, hvis de udtaler et ord forkert, men i stedet at gentage det/de rigtige ord. Vi er opmærksomme på at være lyttende og snakke med børnene om det, de er optaget af.

Sprogpædagogerne i huset tilbyder i samarbejde med Sorø kommunens sprogkonsulent, sproglig opmærksomheds træning til de børn, som har sproglige vanskeligheder.  

Vi læser bøger, rim og remser, synger og fortæller gerne små historier, når vi samler dem.

Alle 3 årige sprogvurderes og alle 5 årige tilbydes sprogvurdering af de sprogansvarlige pædagoger eller af sprog konsulent fra Sorø kommune.

Vores sprogpædagoger har fokus på Dialogisk læsning, når de arbejder med en gruppe børn. Dialogisk læsning handler om at læse på en måde, der inddrager børnene i fortællingens univers. Metoden er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. En forskningskortlægning fra Syddansk Universitet peger på dialogisk læsning som den mest veldokumenterede metode til at lære børn en masse om sprog.

                                                

Læring:

Læring er en proces, hvor barnet aktivt konstruerer sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden.

Det betyder:

·         At der sker en læring, når barnet kan noget, som det ikke kunne før.

·         At læring finder direkte eller indirekte sted både når barnet er alene og når det er sammen med andre.

·         At det kan ske gennem leg, og gennem pædagogiske aktiviteter og handlinger, som den voksne går ind og støtter.

At lære sig selv og verden at kende, kan ses som formålet for barnets læring for sig selv og til gavn for fællesskabet.

Barnet lærer, når det udvikler sig og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også være et synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handlinger og identitet. Det vil sige, at barnet lærer at forstå sin omverden, at kunne handle og agere i sin omverden og samtidig kunne blive sig selv. Læring kan således ses som et perspektiv på det pædagogiske arbejde.

Legen

Legen har en meget central betydning for det enkelte barn og den kan vi slet ikke komme udenom. Vi har i det daglige fokus på både fri og struktureret leg.

Legen er børns foretrukne aktivitetsform og middel til udvikling af børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Når børn leger, bevæger de sig i en verden af virkelighed og fantasi for at få hold på den virkelighed, de er en del af. Ved at lege med andre udvikler de færdigheder, der sætter dem i stand til at begå sig mellem andre mennesker.

Gennem legen udvikler de kompetencer, som de kan bruge til at lære med, så derfor har legen stor betydning for børns måde at lære på.

Gennem leg kan børn få mulighed for at: iagttage, undersøge, eksperimentere og øve sig ud fra det som de selv vælger og finder interessant.

Inklusion

Hvis inklusion skal lykkedes er det vigtig at inddrage glæden, håbet og engagementet som væsentlige pædagogiske faktorer. Derfor vil vi arbejde aktivt og investere opmærksomhed og ressourcer for at få fælleskabet til at fungere.

At arbejde med inklusion er komplekst og til tider uforudsigeligt, derfor er en viden om hvilke sociale processer der understøtter et velfungerende fællesskab af altafgørende betydning. Ved at sætte denne viden i spil på nye måder og i nye kontekster kan den professionelle være med til at sikre fællesskabets pædagogik.

I vores hidtidige arbejde med inklusion har vi gjort os nogle gode og mindre gode erfaringer. Vi vil bygge videre på de gode erfaringer og afprøve nye.

De gode har bl.a. været at sætte fokus på det barnet kan og derudfra sætte den pædagogiske dagsorden for barnet. Dette har vi bl.a. arbejdet med i forbindelse med Kompetencehjulet og dette vil vi fortsætte med.

Struktur og forudsigelighed for det enkelte barn, har også været en af de positive erfaringer vi vil arbejde videre med. 

Refleksion er bl.a. noget af det nye vi vil arbejde meget mere med i denne henseende. Det refleksive rum bidrager til at skabe robuste sociale relationer, så vi kan dele vores følelser, handlinger og erfaringer med hinanden og dermed skabe mulighed for at udvikle både fagligheden og det kollegiale fællesskab.

Glæde er i høj grad en både personlig, faglig og social drivkraft, og det er vores påstand, at glæden bør stå centralt i arbejdet med inklusion.

Forældresamarbejdet

Forældresamarbejdet er en meget vigtig del for barnets trivsel, udvikling og læring, hvor ”de voksne” skal formå at binde de to verdeners ender sammen.

En god kontakt mellem forældre og personale er derfor vigtig for det enkelte barn. Jo bedre kontakt, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet.

Det er yderst vigtigt, at være løbende i dialog med forældrene om deres barn i hverdagen. Have et tæt samarbejde med forældre om deres barn og de udfordringer der er, ved at afsætte tid til forældresamtaler, hvor samtalerne skal have fokus på relationen, gensidig respekt og en tillidsskabende dialog.

Personalet stiller deres viden om børns læreprocesser og det enkelte barn til rådighed og vejleder forældrene i forhold til at understøtte barnets udvikling og læring. En vigtig faktor her er også at ind drage den viden forældrene har om deres barn.

Vi foretager Marte Meo forløb i institutionen eller derhjemme med videooptagelser som bearbejdes af terapeuten og gennemgås med forældrene i forhold til den videre indsats.

Vi laver diverse arrangementer for forældre og børn såsom, sommerfester, lysfester, fællesspisninger, børns opvisninger af forskellig art, forældremøder, bedsteforældredage m.m. som kan være med til, at forældre bliver engageret i deres barns hverdag

 

”Pædagoger, der med engagement og begejstring viser børn nogle nye måder at handle på eller får dem til at interessere sig for nye emner og områder, gør børn mere nysgerrige og mere udforskende gennem hverdagen.”

                                                                                                     Jensen 2007, s. 26